About Bangsbostrand Kirke
Bangsbostrand kirke blev opført i 1902 som en filial af Flade kirke. Indtil da gik man i al slags vejr op ad den gamle kirkestil til Flade kirke.
Befolkningen i Bangsbostrand var i starten af 1900-tallet vokset til et omfang, der kunne retfærdiggøre en kirke, og her var et religiøst samfund, der brændende ønskede at have sin egen kirke.
I 1943 blev Bangsbostrand et selvstændigt sogn med egen præst.
Sognet har udviklet sig støt siden og er i dag en attraktiv bydel i Frederikshavn med dejlige boligområder tæt på skoven og havet samt uddannelsesinstitutioner, indkøbsmuligheder og masser af fritidstilbud.
I dag er Bangsbostrand kirke en moderne bykirke med hyggelige gudstjenester og aktiviteter for alle.