Pop UP Familie kor
Hvad er det?
Det er en megasjov og hyggelig familieaktivitet, som spænder på tværs af flere generationer.
Vi skal synge fællessange og pop, Disney sange, kanon og børnesange, bruge kroppen og lave bodypercussion.
Hvem kan være med?
Pop UP familie kor er for alle familier, der har tid og lyst.
En familie kan jo også bestå af naboer eller venner, og man må også bare komme alene og blive en del af korfamilien. Dog skal børn op til 12 år følges med en voksen.
Hvorfor skal man være med?
Når vi synger sammen, frigives endorfiner, og vi føler en form for lykke og velvære, og det er det vigtigste når vi synger sammen – altså GLÆDEN og nærværet.
Her kan alle være med – bare man har lyst til at synge sammen med andre.
Hvordan kommer man med?
Der er ingen binding og ingen tilmelding, så man dukker bare op
Hvornår er det?
Datoerne kan du se herunder. I første omgang har vi planlagt to dage med Pop UP familie kor.
Begge gange i korlokalet i Bangsbostrand Kirke.
Hvad så bagefter?
Vi vil gerne lave flere Pop UP Familie kordage , og hvis du vil være med igen, kan du få besked direkte i din indbakke, når vi har planlagt flere dage. Klik bare HER og udfyld felterne - så sender vi besked til dig.