21/03/2025 0 Kommentarer
Festlig aften for kirkens frivillige
Festlig aften for kirkens frivillige
# Nyheder

Festlig aften for kirkens frivillige
Den 20. marts var kirkens frivillige inviteret til en festlig aften med lækker mad, hyggeligt samvær og foredrag om den gode samtale.
Vi fik en skøn middag fra Holmbergs køkken, kirketjenerene Susanne og Dan sørgede for servering, og alle frivillige kunne bare læne sig tilbage og nyde at blive forkælet.
Da alle havde fået, hvad de kunne spise, gik Frederik Svinth i gang med sit spændende og inddragende foredrag om den gode samtale, hvor vi både var på øer, broer, i generationskløfter og i samme båd.
Jeg blev så opslugt af det hele, at jeg helt glemte at tage billeder, så jeg har lånt et fra Frederiks hjemmeside, og så nåede jeg lige at knipse et foto af tavlen, som han havde tegnet og fortalt på i løbet af aftenen.
Tak til alle frivillige i Bangsbostrand Kirke. Vi sætter meget stor pris på jeres indsats.
De bedste hilsner
Helle, kirke- og kulturmedarbejder
Sidder du nu og læser det her og tænker - jeg vil da gerne høre noget mere om at være frivillig i Bangsbostrand Kirke, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail helle@bangsbostrandkirke.dk eller på telefon 29 11 06 99.
Kommentarer