
Herreværelset er et forholdsvis nyt initiativ i Bangsbostrand Kirke.
Denne aftens tema er ”En fortælling om Bangsbostrand”, som også er titlen på en kortfilm om Bangsbostrand. Filmen er produceret af Bent Hagerup Christensen og Jesper Lind.
Vi skal se kortfilmen, og så opfordres deltagerne til at medbringe anekdoter og fotos fra Bangsbostrand, som de vil berige og alle med.
Og – så skal vi selvfølgelig spise en god middag.
Herreværelset er for alle, som har lyst til nogle timers samvær, hvor god mad og en god snak er i centrum. Der sluttes med en kort aftensang i kirken for dem, der har lyst.
De fremmødte herrer betaler 50 kr. for mad, drikkevarer kan købes – stemningen er gratis. Man tilmelder her på hjemmesiden eller ved at henvende sig til kirkekontoret i kontorets åbningstid. Tilmeldingsfrist 22. marts.
Velkommen i Herreværelset – vi glæder os til at se dig.