
En koncert med Karens Årstider byder på en god time i velklingende, swingende og nærværende selskab.
Årstidernes naturlige firedeling er grundpillen i et repertoire, som er en blanding af Karen Grarups egne kompositioner samt kendte danske salmer og sange i nye arrangementer, der er tilpasset gruppens stil, besætning og udtryk.
Af kendte sange kan fx nævnes ‘Se, nu stiger solen’, ‘I skovens dybe stille ro’, ‘Sensommervise’ og ‘En yndig og frydefuld sommertid’.
Ud over lytteoplevelsen får du også mulighed for at stemme i et par gange undervejs. Vi tror nemlig på, at fællessang og fællesskab deler mere end bare et mistænkeligt sammenfald af bogstaver.

Karen Grarup, vokal

Johannes Aaen Jensen, flygel

Andreas Schmitz, kontrabas

Klaus Menzer, trommer